Kære alle.
Der er forår i luften og derfor synes vi det er tid til en arbejdsdag i Ejstrupholm anlæg.
Lørdag d. 10. April kl 9.00
Vi skal have lavet forårsoprydning i anlægget, fældet træer, sået grøftekantsblomster, og gået legepladsen efter. Lige som sidst, udvikler dagen sig ud fra fremmøde, evner og gode indfald.
Vi håber på byens opbakning, da det hele både er nemmere og sjovere når vi løfter i flok.
Som det ser ud lige nu, må vi forsamles 50 personer udendørs i forenings regi, så vi håber på fuld hold. Medbring gerne haveredskaber og trillebør mv.
Sidst vi havde arbejdsdag, valgte flere at byde ind med øl, vand og hjemmebag, -det er også en super fin måde at hjælpe.
Der vil selvfølgelig være forplejning til de fremmødte, og derfor er tilmeldning nødvendig. Vi starter kl. 9.00 med et rundstykke.
Tilmeld jer på opslaget på Facebook, eller via mail:
ejstrupholmborgerforening@gmail.com
Vi glæder os til at se jer.
Forårshilsner fra
Ejstrupholm Håndværker og Borgerforening. |