Hundeskove
Når hunden trænger til at blive rørt, luftet eller socialiseret med andre hunde er der et væld af hundeskove i nærområdet. Mange af disse forefindes i naturskønne områder hvor man sagtens kan kombinere turen i hundeskoven med en tur til vand eller på stier / veje rundt i naturen. Er man uden for hundeskoven foregår dette naturligvis med hunden i snor.
Mange af disse har samtidig facebook grupper som i stor stil bruges til at arrangere møder, og kendes disse er der linket til dem ved beskrivelserne.
Harrild hede hundeskov
Er en 9,5 ha. indhegnet hundeskov med flere stier der er velegnet til kørestolsbrugere. Der er P-plads vest og nord for indhegningen ved naturlegepladsen, samt låger i Syd og Øst.
Skoven er med lav bevoksning og krydsende faste stier hvor størstedelen er velegnede til gangbesværede.
Der findes derudover opmærkede ruter rundt på hedearealerne i området, naturcenter ved Skjern å, shelterplads samt en stor naturlegeplads med bålsted og borde
Man skal ind ad Åhusvej – lige efter den store resteplads – for at komme til hundeskoven.
Fasterholtvej(439) 31-33a er den korrekte adresse.
gps: 56º00’06″N – 09º10’11″Ø.
Det tager 10 min i bil fra Ejstrupholm
Vil du læse mere

Hampen sø hundeskov
Er en 7 ha stor indhegnet hundeskov beliggende ved Hampen Sø i meget naturskønne omgivelser. Hundeskoven er opdelt i to afdelinger, hvoraf den ene er forbeholdt hvalpe og små hunde. Indgangen for de små på modsatte side i forhold til P-plads med adgang via stier fra begge strande, hvor parkering osse er muligt
Hundeskoven er beliggende lige ned til Hampen Sø, hvor af den ene indgang forefindes 50m fra parkeringsområdet på Hampenbjergvej.
Skoven består af høje træer med store frie områder under hvor der er masser af plads til leg. Der er faste brede stier på langs medmindre krydsende stier. Disse kan dog i efterår / vinter perioden kan være stedvis mudrede (gummistøvler er anbefalelsesværdigt). Her er søen oplagt til at skylle hunden efter turen.
Der er sti rundt om Hampen sø ca. 5km, hvor skal hundene dig være i snor
Adresse: Hampenbjergvej 4, 7362 Hampen, Danmark
Vil du læse mere
Det tager 12 min i bil fra Ejstrupholm
Hastrup hundeskov
Hastrup hundeskov er en 3ha indhegnet hundeskov der ligger i Hastrup Plantage.
Hundeskoven omfatter et mindre åbent areal med bænk og vandskåle. Derudover består den mest af ældre nåleskov, hvor der igennem de sidste år er skovet en del, hvilket har åbnet skoven, og givet mere lav tæt bevoksning. Der er mange selvetablerede småstier man kan benytte, på tværs af skoven
Skoven har 3 indgange så hvis ikke man har lyst til at bruge lågen ved parkeringspladsen (der kan ofte være en del hunde der leger på området lige inden for lågen), så kan man med fordel benytte en af de andre låger.
Skoven har forholdsvist mange brugere som nyder skoven sammen med deres firbenede venner, så man kan ofte være heldig at møde andre hunde med deres ejere.
Skoven er dog ikke egnet til gangbesværede, medmindre de kun kommer for hyggen og forfriskningerne skyld, og slår sig ned på bænken ved hovedindgangen .. Så er den rigtig godt egnet …
Terrænet i skoven er ujævnt (rødder, grene etc.)
Adresse: Hastrupvej 17, 7330 Brande, Denmark
Fra Brande ligger den på venstre side når man kører ad Hastrupvej (parkering på højre side).
Fra Thyregod ligger den på højre side når man kører ad Ny Ågårdvej (parkering på venstre side).
Vil du læse mere
Det tager 12 min i bil fra Ejstrupholm


Palmelunden, Gludsted plantage
2,5 ha stor indhegnet hundeskov ved Palmelunden i Gludsted Plantage. Hundeskoven består af mange tildels smalle stier med rødder og ujævnheder som kan være en udfordring for gangbesværede. Skoven består af mange høje grantræer, og er meget åben i bunden, dog med arealer der har lav bevoksning ( lyng og juletræer) Stier og bund er fast hele året. Hundeskoven har 2 indgange og ved den ene er der en fin p-plads.
Hundeskoven ligger ved p-pladsen, hvor Isenbjergvej og Gludstedvej mødes, mellem Gludsted og Isenvad (ca. 2 km nordvest for Gludsted).
Adresse: Gludstedvej 4, 7430 Ikast, Denmark (Isenbjergvej)
Nørlund plantage
Lille indhegnet hundeskov på 2 ha. i Nørlund plantage. Hundeskoven består af stisystemer på kryds og tværs hvor de fleste er velegenede til rullestole og gangbesværede. Bevoksningen er forvoksede juletræer der danner en meget tæt underskov som ikke er muligt at passere for os men sjovt for hundene. Der forefindes bord / bænkesæt midt i skoven
Hundeskoven ligger ved en rasteplads på vestsiden af rute 185 (Ikastvej) ved kilometersten, 48/9, mellem Ikast og Ejstrupholm. Hundeskoven er placeret langs Ikastvejen.
Adresse: Ikastvej 68, 7361 Ejstrupholm, Denmark
Vesterlund hundeskov
En lille hundeskov placeret ved byskiltet i Vesterlund med lav vegetation som i den ene ende består af højt græs og små træer. I den anden ende er der 2 små søer. Skoven har 2 bænke, en lille agilitybane og stier med græs der bliver holdt af lokale.
Der er 2 indgange hvor den ene fører ud til et stort fællesareal, hvor der er flere bord / bænkesæt, storkerede samt en scene.
Der er i Septerber 19 muligt at stille bilen ved de forskellige indgange uden at man kommer i vejen og samtidig er der ved at blive etableret parkeringspladser på den anden side af fællesarealet mod Vesterlund
Adresse: Vesterlundvej 21, 7323 Give
Vil du læse mere
Det tager 10 min i bil fra Ejstrupholm
