Institutioner

Ejstrupholm har alle muligheder for børnepasning, fritidsordninger, hal og skole.

Nedenfor kan du læse om nogle af de muligheder.

Dagpleje

Dagplejen er et unikt tilbud til dit barn. En dagplejer arbejder i eget hjem, som er indrettet til at have 4 børn, i alderen 6 måneder til 2 år og 8 måneder.

I Ikast-Brandes kommunale dagpleje er der ansat 160 dagplejere, med en normering på ca. 550 børn.

Interesseret i mere information, følg linket nedenfor.

Legepladsen

Ejstrupholm Hallen

Ejstrupholm Hallen blev taget i brug i 1973 med det formål at dække behovet for idrætsudøvelse fra de lokale sportsforeninger og Ejstrupholm Skole. Allerede samme år var hallen rammen om den første udstillingsmesse i kommunens historie, og gennem årene har hallen dannet rammen om mange forskellige arrangementer af både sportslig og kulturel art.
Hallen er beliggende i et meget naturskønt område nabo til byens store naturanlæg og stadion.

Interesseret i mere information. Følg linket nedenfor.

Ejstrupholm skole

Skolen er opdelt i en undervisningsdel og en skolefritidsordning, (SFO). Skolens ledelse er ansvarlig for begge afdelinger, men den daglige ledelse af SFO er uddelegeret til en koordinator.
Skolen har ca. 330 elever. Heraf 22 børn i speicialklasserne.
Modtageklassen har ca. 5 elever.
SFO har ca. 100 børn

Ejstrupholm Børnehus

Ejstrupholm Børnehus er en kommunal daginstitution, som har til formål at tilbyde et udviklings- og pasningstilbud for 0-6 årige børn, bosiddende i Ejstrupholm og omegn.

Børnehuset er oprettet i 1968 som børnehave på initiativ af Røde Kors lokalafdeling, hvor den havde til huse i en bygning på Rønneallé. Afdelingen på Lærkevej er opført i 1980. I marts 2013 tog vi den nybyggede afdeling på Vestergade i brug.

August 2016 fik institutionen også en vuggestue, som er indrettet i en del af afdelingen på Lærkevej.

Børnehuset er beliggende i kanten af byen i nærheden af skov og sø, med rig mulighed for brug af naturen.

Interesseret i mere information så tryk på linket nedenfor

Midtjysk Efterskole

Midtjysk Efterskole – lige midt i Jylland

Er du til personlig udvikling og udfordringer og ønsker du at få dit måske bedste skoleår – fyldt med nye venner og fællesskab, så er Midtjysk Efterskole noget for dig.
Vælg mellem idræt, friluftsliv, kunst, teater, musik og vandsport. Men først, når du har prøvet det hele. Vi har også valgfag, egen svømmehal, hal, stadionanlæg, friluftsplads, kreativt værksted, tre musiklokaler og stor teatersal. En stor del af vores undervisning er projektorienteret.
Midtjysk Efterskole ligger i Ejstrupholm lige midt i Jylland. Det er omtrent lige langt fra Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Som nærmeste nabo har skolen den skønne Ejstrupholm Sø.
Hedelandskabet ligger på den anden side af vejen. Og Rørbæk Sø og Kulsø ligger i cykelafstand fra skolen.

Interesseret i mere information. Følg linket nedenfor.

Hjemmesidens sponsorer – Husk at støtte lokalt – De støtter os..